onsdag den 16. november 2016

Første møde Eurodan

Så havde jeg første indledende byggemøde med Eurodan-huse i roskilde igår.

Jeg blev mødt i en kedelig bygning ude fra, havde måske ønsket at et bygge firma ville bo i en smart bygning der udstrålende noget, til gengæld blev jeg mødt af en meget professionel sælger "Søren" som havde gjoret sit forarbejde i forhold til lokalplan grund mm.

Han fik vores ønsker skitses op, Murede gavle med gesims, Iht lokal plan må vi ikke have skinnende tage så der blev snakket tegl og standart mat sort var faktisk pæn. Værelser, kontor med toilet / egen indgang, jordvarme, stort badeværelse stort køkken alrum med åben hvælving indtil stuen. Stort badeværelse med spa og dobbelt bruser. Priser på både carport / garage - vil selvfølgelig hellere have garage men hvis valget i sidste ende står mellem at skulle gå ned på luksus i huset kan jeg godt "nøjes" med en carport.

ingen tæpper, da der er gulvarme i hele huset ønsker vi enten trægulve i hele huset eller store klinker.

Søren formåede at høre hvad jeg sagde og jeg følte mig rigtig godt klædt på da jeg forlod roskilde 1,5 time senere.

Jeg bad om at få 3 priser.

1. Total nøglefærdigt med alle ønsker
2. Udeholdt Køkken
3. Udeholdt Fundering / Bortkørsel jord, opsætning af sokkel.

Dette er for at se om der var penge at hente ved selv at indhente tilbud på disse ting, da jeg har hørt at især udgravning / kørsel af jord er der hvor de kan være urimelige med priserne


Jeg er meget spændt op at modtage en estimat her i dag hvor der er taget højde for en lille del af de ekstra tilvalg vi måtte have.

Senere i dag går turen til Hillerød hvor jeg har møde med Huscompagniet. Fredag er det Scanlux og søndag har Visuelbyg sneget sig ind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar